Georgia Timmermann
Ridehesten var med til årets store ringriderfest søndag– en traditionsrig begivenhed, der i år samlede næsten 200 ryttere til fire dages byfest med heste, live musik og fællesskab. Gaderne summede af liv, og et imponerende optog med heste og musik bugtede sig 6 kilometer gennem byen med ryttere i alle aldre – den ældste deltager var hele 81 år.
130 års ringriderhistorie
Ringridning har dybe rødder i Sønderjylland, og næste år kan Aabenraa Ringriderforening fejre sit 130-års jubilæum. Fra fredag morgen til mandag aften summer byen af liv og traditioner: blå og hvide faner vajer i vinden, lanser og galger er sat op. Ryttere og heste dyster efter regler, der har eksisteret i generationer. Se videoen af optoget nedenfor, hvor traditioner bevares i optog og ringridning.
Telefoner er pakket væk. Her handler det om nærvær, sammenhold og kærlighed til heste. Fra klokken 8 om morgenen til 17 om aftenen hygger og deler rytterne historier og oplevelser. Selv tilskuerne er gengangere til mange af ringriderstævnerne, hvor de kommer og hilser på hinanden. Det er en stor familie, som samles.
Alle kan være med til ringridning
Deltagelsen kræver ikke medlemskab af en forening – men man skal selvfølgelig have en hest at ride på. Mange låner udstyr og heste til hinanden, og netop det gør sporten særlig. Jens Christian Hermann, 77 år, låner sin hest ud til John Rahr Madsen. John og konen Lone Rahr Madsen kører både konens hest og hesten, som både Jens Christian og John skal deltage på. Jens Christian har redet ringridning i 42 år. Selvom der er mange traditioner som skal overholdes, er der ikke mange regler. Du må ride med alt slags udstyr på hesten. Til ringridning er det ikke et krav at have ridehjelm på. Hør Jens Christian og John fortælle nedenfor i videoen, hvorfor de ikke rider med ridehjelm.
Det kræver balance at ramme ringen, fortæller Jørgen Schmidt. Jørgen driver til daglig Hingstestationen Bøgegaarden, hvor familien dyrker ridebanespringning og avl. Familien har en hest dedikeret til ringridersporten – den går ellers bare på græs, når den ikke er i brug, siger han. Også Jørgen nåede til omridning om søndagen. Alle ryttere får præmie i form af et gavekort på 350-500 kr. og vinderne går hjem med 8500 kr. foruden en flot krans. Det koster 100 kr. for hele konkurrencen pr. deltager.
Heste med særligt sind
Netop hestenes temperament er afgørende. 35 heste står i ring sammen, når der holdes pause. Ingen uro og ingen græsser – hestene hviler blot styret af en hesteholder, Jan Schlott. Jan har været hesteholder i mange år. Hør ham nedenfor i videoen fortælle om sit job som hesteholder. Ingen stress, fordi de fleste heste kender hinanden og står sådan hver weekend.
Selv under musikalsk ledsagelse fra sækkepiber, trommer og trompeter under optoget reagerede hestene med en bemærkelsesværdig ro. Dybe traditioner opretholder ro blandt ryttere og heste. Rytterne ved, hvad de skal. Ridehesten spørger John, mens vi følger ham i optoget, hvordan han har lært om reglerne, og hvordan de træner til ringridning. Hør hans svar nedenfor i videoen.
Man starter til de små lokale ringriderstævner for at vænne hestene til miljøet, forklarer John. Det er en uskreven regel, at urolige heste ikke hører hjemme til arrangementer som her – de kan forstyrre både ryttere og andre heste og dermed skabe uro i hele flokken.- Vi lærer ved at spørge hinanden. Jeg har aldrig læst om reglerne, siger John. De fleste som starter til ringridning, begynder fordi hele familien har gået eller går til ringridning. Især i Sønderjylland er det en stor tradition.
De fleste ringriderheste er Oldenborgere eller blandinger, men vi så også Shire, Haflinger og en enkel arbejdshest. Fælles for dem er det gode sind: De skal kunne gå fra skridt til galop og tilbage igen til skridt indenfor få meter – og så skal de kunne stå bomstille, når der ventes i pauserne.
Kampen om titlen: Konge eller Dronning
Ringridning handler i bund og grund om præcision, fokus og vedholdenhed. For at nå finalen, som afholdes søndag kl. 16, skal rytteren ramme samtlige 50 ringe i de indledende runder. I finalen bliver ringene gradvist mindre – og den rytter, som sidst rammer alle ringe, kåres som årets Konge eller Dronning. Hør John fortælle om reglerne nedenfor.
I finalen konkurrerer mænd og kvinder sammen, men ellers opdeles galgerne i køn og aldersgrupper. Det er en sport for alle, og mange deltager kun i de tre sommermåneder, hvor konkurrencerne foregår – resten af året går hestene på fold eller bliver brugt til skovture og let hyggeridning.
Ringridning er mere end blot konkurrencerne. Hestene og ringridningen samler mennesker. Mange af rytterne mødes til kortspil eller tager på ferier sammen. Og det er hestene og traditionerne omkring ringridning, som har skabt fællesskabet.
1500-tallet
Ringridning opstod i Europa som en del af adelsmænds træning i ridning og våbenbrug. Det blev kaldt "tilting at the ring" og blev brugt som en form for turneringsleg og færdighedsøvelse ved hoffet.
1600–1700-tallet
Traditionen spredte sig til hele Europa – især Tyskland, Frankrig og Danmark. Det blev en populær opvisningssport ved hoffester og i militære kredse. Kongelige og officerer brugte det som opvisning i rideteknik og disciplin.
1830’erne–1840’erne (Danmark)
De første organiserede ringriderstævner i Danmark begynder at dukke op, især i Sønderjylland – inspireret af tyske traditioner og militærkultur.
1860'erne–1880’erne
Ringridning bliver mere folkeligt. Almindelige borgere og bønder begynder at deltage, og det udvikler sig til sommerfester med musik, mad og optog.
1894
Sønderborg Ringriderforening bliver stiftet – en af de ældste stadig eksisterende foreninger i Danmark.
1896
Aabenraa Ringriderforening bliver stiftet – og nærmer sig derfor sit 130-års jubilæum i 2026.
1900-tallet
Ringridning spreder sig til hele Sønderjylland og bliver en fast del af egnens kulturliv. Der oprettes foreninger i mange byer, og traditionerne med optog, konger/dronninger og regler udvikles.
Kilder: www.ringrider.dk, Museum Sønderjylland, Dansk Kulturarv og lokale ringriderforeninger.
