Merete Haahr
Soring har længe været i søgelyset, og mange dyrevelfærdsorganisationer håber på hårdere regler for, at slå ned på denne form for dyremishandling. Det skriver Kitty Block, som er præsident for dyrevelfærds organisationen The Humane society
Soring bruges specielt på gangartsheste, blandt andet på tennesee walking horse og american speed racking horse for at få dem til at udføre de eftertragtede høje benløft, en bevægelse der kaldes big lick. Det involverer, at man pakker hestens ben ind i plastik med kemikalier, heriblandt sennepsolie, diesel eller salicylsyre, der trænger ind og ætser hestens hud. Bandagen bliver siddende i flere dage, så huden omkring anklen bliver sårbar og øm. Når hesten bliver redet til træning eller konkurrence, får den en kæde på sine i forvejen sårbare ankler, hvilket påfører hesten yderligere smerte. I tillæg til soring bruger man også tykke puder af gummi, aluminium eller stål under hovene, hvilket er en ekstra belastning for hestens ben. Soring er forbudt i USA, under deres Horse Protection Act, men der er bred enighed om, at reglerne ikke er stramme nok, mener Kitty Block.
Mange trænere, der stræber mod at hestene kan udføre the big lick, er blevet anklaget for brud på Horse Protection Act, men ifølge Kitty Block er straffen for lav, og det afholder ikke trænerne fra at forsætte deres praksis, og de bruger flere forskellige metoder for at undgå at blive opdaget.
I 2016 blev et lovforslag fremsat for at slå hårdt ned på soring, og det fik bred opbakning med blandt andet 100.000 offentlige kommentarer og et brev, der blev underskrevet af mere en 220 medlemmer fra begge kamre i kongressen.
ADVARSEL - VIDEOEN KAN INDEHOLDE VOLDSOMME BILLEDER
Desværre blev forslaget indefrosset, da Præsident Trump kom til magten, og det blev bare tilsidesat uden forklaring eller berettigelse, og ingen offentlig høring. Det skriver Kitty Block på sin blog ”A humane nation”. De håber nu, at den kommende præsident har en lettere vej til at få forslaget gennemført.
Biden var en del af den regering, som tidligere kom med forslaget, og han kan forholdsvis let genoptage det og føre det til vedtagelse, forklarer hun.
I 2019 blev der fremsat en kompromisforslag af nogle af de trænere, der selv har en interesse i at forsætte med at benytte soring i deres træning, men ifølge Humane Nation er dette forslag ikke vidtgående nok, og det vil ikke kunne beskytte hestene.
De håber på at den nye præsident vil kunne genoptage og vedtage forslaget fra 2016 og med et pennestrøg for at rette op på denne skadelige praksis.
Læs mere om soring her, og følg the Humane Societys Kitty Blocks Blog.