Maja Golles
Begge ruter starter hos Padborg RideClub. Til den korte rute på 9 km er der indkodet tre sæt koordinater i gps’en; ét til Padborg RideClub, ét til indgangen til Frøslev Plantage og ét til selve skatten. Her gælder det bare om at holde øje med gps’en, så fører den hest og rytter helt til skatten. Også til den lange rute på 15 km er der kodet tre sæt koordinater ind i gps’en; ét til Padborg RideClub, ét til indgangen til Frøslev plantage og ét til første post (som i geocachingsprog kaldes for et waypoint). Skattejagten gennemføres på eget ansvar og kan også foretages til fods. Kommer du langvejs fra, kan du evt. leje hest hos rideklubben, har du selv hest med, kan du parkere hos klubben – selv gps’en til at finde skatten med, kan lejes. Har du fået mod på selv at tage på skattejagt - eller måske forsøge at lave noget lignende i din egen rideklub? Læs mere om fænomenet hos Padborg RideClub i Ridehesten!
Læs om skattejagt til hest i Ridehestens septembernummer!