Fine Time dyrest på PSI-auktionen

10-12-2007 18:56
Den 6-årige Westfalervallak Fine Time blev dyreste hest ved weekendens prestigefyldte PSI Auktion 2007, der hvert år i december afholdes af Schockemöhle og Kasselmann, Tyskland.

PSI-auktionen er sandsynligvis verdens mest prestigefyldte ridehesteauktion og det var her, at hoppen Poetin i sin tid blev handlet for et millionbeløb i euro. Der er altid mange af ridesportens kendisser tilstede og købekraften er imponerende. Igår blev 53 rideheste solgt over auktionen for mere end tolv millioner euro. Årets gennemsnitspris for en ridehest på PSI Auktionen 2007 blev 236.490 euro. Den mørkerøde Fine Time e. Florestan/Weinberg fik hammerslag på 780.000 euro fra en engelsk køber. Westfalervallakken var i VM-finalen for ungheste i Verden for fire måneder siden. Anden dyreste hest blev Dancing Elvis efter Del Piero/Espri, der gik for 700,000 euro. Samme pris opnåede kollektionens dyreste springhest Cordiolan efter Cardino/Coriolan.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner