Prime Time brækket hoften

10-04-2009 07:56
Den pragtfulde Prince de Hus alias Blue Hors Prime Time har pådraget sig en meget alvorligt skade i sin boks i Frankrig, skriver Eurodressage. Dyrlægerne stiller ikke Xavier Marie de bedste udsigter for, at de kan redde hesten

Hannoveranerhingsten Prime Time e. Prince Thatch xx / Wenzel I skabte omtale, da den som 2½ årig ved den tyske hingstekåring og -auktion blev erhvervet af den danske hingstestation Blue Hors for 580.000 euro som en værdifuld halvblodshingst af højeste kvalitet til den danske avl. Desværre viste hingstens sædkvalitet sig at være så ringe, at den ikke kunne løse sin opgave i avlen, hvorfor stutteriet returnerede den til Hannoveranerforbundet, som dernæst solgte den til franskmanden Xavier Marie, Haras de Hus. Under stutteri Haras de Hus' førsterytter Jessica Michel vandt hingsten det franske dressurchampionat for 4-års og blev igen vinder af det franske dressurchampionat for 5-års, denne gang under rytteren Jean Etienne Suisse de Sainte Clair.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner