Camilla Tiefensee Schrøder
I morgen skulle Mie H. Iversen og hendes 13-årige vallak Alpha de Jeu e. Scandic/De Niro have startet Ecco Cup i Sundeved Rideklub, men det satte de farlige, isglatte veje en stopper for i tirsdags. Hun er dog taknemmelig for at have sin hest i god behold, for det kunne have gået grueligt galt, og ulykken var noget af en prøvelse for den tapre vallak, som hun har haft siden 5 års og selv trænet op til U25 Grand Prix-niveau.
Sort is på vejen
Ulykken skete tirsdag eftermiddag klokken 15.30, mens Mie var på vej fra sit hjem i Arnborg for at ride i Brande. Mie glædede sig til at afprøve et nyt bid i træningen inden det kommende landsstævne i Sundeved. Hun kørte ad den gamle hovedvej, og forholdene virkede sikre.
– Vejene var helt fine, der var saltet, og jeg tænkte ikke, at jeg behøvede køre specielt forsigtigt. Jeg har været vant til at køre i både stormvejr og i Østrig, hvor der har ligget flere meter sne, fortæller Mie. Da hun kørte gennem skoven og kom til et åbent stykke kunne hun se, at der fygede sne over vejen foran hende, så hun slap speederen og kørte omkring 50 km/t. Det lignede ikke en farlig situation, og Mie mener, at der må have ligget usynlig sort is på vejen, for pludselig var det vinden og den glatte vej, der tog over.
– Vinden tog pludselig fat i traileren og skubbede den frem, så den svingede til højre rundt om bilen. Vi vendte 180 grader og gled baglæns indtil det sagde "bang!", og både bilen og traileren væltede om på siden i rabatten, og traileren gled ned i grøften med forenden nedad, fortæller Mie. Det eneste, hun tænkte på, var Alpha, og hun var allerede på vej ud af bilen, mens den stadig var i bevægelse.
– Jeg tænkte overhovedet ikke på mig selv. Inden bilen overhovedet var stoppet, var jeg på vej ud af døren, så jeg fik døren i hovedet, da bilen væltede, fortæller hun.
Timer i isnende vind
– Jeg kunne høre, at Alpha var ved at gå fuldstændig i panik, fortæller Mie, som kravlede om på den glatte skrænt i grøftekanten og fik åbnet bagklappen på traileren.
– Det så godt nok sort ud, da jeg åbnede ind til ham. Jeg tænkte: det her sker bare ikke.
Mie kunne se, hvordan hesten lå i forenden af traileren og sad fast, fordi dens bagben var gået igennem glasfibervæggen ind til sadelrummet. Hun skyndte sig at tilkalde politiet, Falck og sin dyrlæge Niels Tellerup, og selvom hjælpen kom så hurtigt som muligt, endte hun alligevel med at vente en hel time på kranbilen i kulden.
– De havde sagt i nyhederne, at det skulle føles som minus 20 grader på grund af vinden, og Alpha lå i vindsiden, hvor det blæste lige ind på ham gennem åbningen.
Mie kunne ikke kravle ned til sin hest, så det eneste, hun kunne gøre, var at stå på afstand og berolige ham med stemmen.
– Det skete med jævne mellemrum, at han gik i panik i 30 sekunder, og så lå han stille igen i et stykke tid. Lige inden kranbilen kom lagde han hovedet ned, som om han var ved at give op. Det var helt forfærdeligt at stå derude og ikke kunne komme ind til sin bedste ven, siger Mie.
Fantastisk hjælp
Da kranbilen endelig nåede frem blev Mie mødt af dygtige professionelle, som var meget optaget af at finde en løsning, hvor Alpha kom mindst muligt til skade, når de skulle rejse traileren op igen.
Først fik de traileren flyttet langsomt om på hjulene igen, stadig med forenden nede i grøften. Så kunne de åbne rampen og sænke dyrlægen ned for at give hesten bedøvelse og smertestillende, så han var rolig, når traileren skulle hæves det sidste stykke op ad grøften.
– Han lå bomstille. Han vidste godt, at hun fik han hjælp, fortæller Mie.
Hele processen med kranen tog ca. halvanden time, og de måtte også tilkalde en ekstra traktor, fordi kranbilen ikke havde nok hestekræfter til at trække den tonstunge trailer op selv. Men til sidst lykkedes det.
– Det er deres fortjeneste, at Alpha er kommet hjem i god behold, siger en taknemmelig Mie.
Fuld udrykning efter strøsand
Da Alpha endelig var blevet savet fri af glasfibervæggen var han så afkræftet og afkølet, at han ikke var i stand til at rejse sig. Dyrlægen besluttede at binde et tykt reb omkring ham og trække ham ud af traileren ved hjælp af kranen. I mellemtiden var der tilfældigvis kommet en lille traktor forbi med strøsalt, og det kunne de bruge til at hjælpe Alpha med at rejse sig på den glatte vej ude foran traileren. Traktoren var vendt om ved politiets vejafspærring, så politiet måtte sætte efter ham med fuld udrykning for at hente ham tilbage.
Endelig var Alpha befriet fra traileren og lå ude på sandet. Bedøvelsen virkede ikke længere, men han havde ikke flere kræfter til at rejse sig. Men Mie nægtede at give op.
– Jeg tænkte bare: Nu skal du op. Det skal du bare, for nu er vi kommet så langt. Der er én vej og det er op, og nu skal du have noget hjælp, fortæller Mie. Hun mistede i november sin hundehvalp, da den blev blevet påkørt af en bil, så hun kunne ikke bære tanken om, hvis Alpha ikke klarede den.
– Jeg satte mig hos ham og sagde, at nu er du nødt til at komme op. Så hev vi ham i hovedet tre mand, mens to politimænd og dyrlægen skubbede på bagfra, og så rejste han sig endelig op.
Gik direkte ind i ny trailer
Der stod en ny trailer klar til at køre Alpha en tur på dyreklinikken.
– Da vi trak ham hen til rampen stoppede han kort og kiggede på mig, som om han spurgte: "Mener du det her helt seriøst?" Og så gik han op i den, griner Mie, som i dag er lettet og glad for, at Alpha er sluppet utrolig heldigt fra uheldet. Dyrlæge Niels Tellerup undersøgte ham grundigt, rensede sårene og gav ham smertestillende og antibiotika, men der var ikke noget, der skulle sys.
– Hans ben er hævede, og så er han blevet helt stiv af kulden, og har fået nyreslag. Men han har det efter omstændighederne fantastisk, fortæller Mie, som sender et billede af hesten med et godt, varmt vinterdækken.
Hun er rigtig stolt af hans mod.
– Der er ikke nogen, der skal komme og kalde ham en tøsedreng, slår hun fast.
