Imposantos til Dinja van Liere

28-10-2024 13:31

Den hollandske avlshingst og dressurhest, Imposantos, som hidtil har været redet af Bart Veeze, er flyttet til den hollandske landsholdsrytter Dinja van Liere

Copyright Ridehesten.com
Imposantos og Bart Veeze ved UVM i Ermelo i 2019. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den 11-årige KPWN-hingst Imposantos e. Wynton/ Krack C har igennem otte år været under uddannelse hos den hollandske dressurrytter Bart Veeze, der er en mangeårig succesfuld UVM-deltager og vandt i år UVM for 5-års med Blue Hors Romanov-sønnen Red Viper.

Bart Veeze har redet Imposantos til en syvendeplads ved UVM for 5-års og en femteplads for 6-års sideløbende med en succesfuld national karriere i de hollandske unghestechampionater og hingsteklasser. Efter flere år på lille tur-niveau debuterede Bart Veeze Imposantos i Grand Prix i 2024.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Resultaterne har ikke været overvældende, og nu har Theo Driessen, som købte imposantos på følauktion og har ejet hingsten lige siden, flyttet i overensstemmelse med Bart Veeze.

Det er nu Dinja van Liere, der skal videreuddanne og starte den sorte hingst. Hun er ligeledes en erfaren og succesfuld UVM-rytter, men har også erfaring i international dressur, hvor hun med hingsten Hermés vandt dobbelt individuelt bronze ved VM i Herning og ligeledes var OL-finalist i Paris i år.

Copyright Ridehesten.com
Dinja van Liere ved OL 2024 i Paris, hvor hun red Hermés i finalen. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner