Nina Marie Villadsen
Den 15-årige belgiske Nabab de Reve-datter Valentina van't Heike har brækket benet. Hun kan heldigvis reddes, men hendes karriere er desværre forbi.
En operation reddede den røde hoppe, som nu har seks skruer i benet. Til Studforlife.com sagde Jos Lansink, at det vigtigste var, at hoppen kan tilbringe en lykkelig tid som en folkepensionist, fordi hun har givet ham så meget.
Parrets liste over succeser er uendelig lang og både ved EM, VM, OL og alle andre mesterskaber og Nations har parret den senere tid været fast inventar på det belgiske landshold. Nu er det så slut.
Valentina van't Heike går nu en mulig fremtid i møde som avlshoppe. Hun har allerede to føl; et efter Grandeur og et efter For Pleasure.
Kilde: St. Georg
Se video af Jos Lansink og Valentina van't Heike i boksen til højre.