Familien Tange har solgt Steffi

27-01-2017 09:49

Paradressurrytter Stinna Tange Kaastrup har solgt sin  tidligere tophest Steffi til norske Birgitte Reitan

Copyright Ridehesten.com
Her ses Stinna Tange og Steffi
Nyheden fortsætter efter annoncen

Stinna Tanges tidligere tophest Steffi har været lånt ud til norske Birgitte Reitan frem mod de Paralympiske Lege i Rio, hvor Stinna selv deltog på vallakken Horsebos Smarties. Birgitte blev efterfølgende tilbudt at købe Steffi, men hun havde problemer med at finde midlerne. I en periode så det ud til, at Steffi blev solgt til en anden rytter, men nu er salget endelig på plads, og Birgitte Reitan skrev onsdag, på sin facebookside, at hun endelig fik Steffi hjem til Norge. Hun udtrykker stor glæde over købet og stor taknemmelighed til dem, som har hjulpet hende, men også en stor tak til familien Tange for muligheden for at købe Steffi.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Steffi skal nu stå opstaldet på Elveli Hestesportstsenter, der har valgt at sponsorere en boks til Birgitte og Steffi. Birgitte skriver, at Steffi glæder sig til at bo i rolige omgivelser i Elveli med store folde og ture i skoven.

Birgitte og Steffi vil nu arbejde hårdt og målrettet mod Tokyo i 2020.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner