Nina Marie Villadsen
- I dag flaskede det sig bare rigtig godt. Steffi var super sød, og utrolig samarbejdsvillig inde på banen! Jeg er meget stolt af, hvor langt hun er kommet på det år jeg har haft hende, fortæller Stinna Tange Kaastrup efter dagens kürsejr (grad Ib) på Steffi Graf i Mannheim med en score på hele 73,750%.
- Det er en helt ny kür jeg har fået lavet, og den ligger rigtig godt til Steffi og jeg. Der er traverser og øgninger samt volter og slangegange. Indridningen er den gode gamle Tom Jones "It’s not unusual", mens travmusikken er en klassisk version af Abbas "Waterloo", fortæller Stinna, der nu kan drage hjem fra Mannheim med en kürsejr oven i de to tredjepladser og andenpladsen i Nations Cuppen.
Husk at du kan læse om Stinnas forberedelser til WEG 2014 i Normandiet i magasinet Ridehestens majnummer.
Senere på dagen blev det dertil til en flot andenplads i kür (grad IV) til Line Kongensgaard på Laponio med 71,667%.
Se flere resultater HER.