Få sneen væk fra hegnet!

06-02-2010 11:32

Maja Golles

Vi har tidligere fortalt, at hesten med et tykt sneunderlag måske ikke mærker strømmen i hegnet, da den ikke har jordforbindelse. En anden årsag til, at der for tiden ses mange løse heste, er, at hesteejerne simpelhen ikke får fjernet sneen fra hegnet, som tynges ned. Husk at du er erstatningspligtig, hvis din løsgående hest er årsag til skade
Copyright Ridehesten.com
Et solidt hegn med brædder holder bedre til tidens snemasser end et simpelt trådhegn. Trådhegnet bør jævnligt ses efter i disse dage! (Foto: Ridehesten.com)

Nordjyllands Politi har i forbindelse med snevejret fået mange anmeldelser om løse heste på vejene. "Det er utroligt farligt", siger vagtchef Søren Peitersen til tv2nord.dk. Nogle steder er snedriverne også så høje, at hestene kan spadserer direkte over hegnet, mens hegnet andre steder er tynget voldsomt ned af sneen. Gå derfor en runde langs dit hegn og sikr dig, at det er forsvarligt at have din hest gående. Husk, at du som ejer er erstatningsansvarlig, hvis din løsgående hest er årsag til skader!

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner