Eva Bitter tysk mester

07-06-2008 13:40

Annette Boe Østergaard

De tyske mesterskaber i både springning og dressur afvikles i denne weekend i Balve.

De tyske mesterskaber er i springning opdelt for kvinder og mænd. De kvindelige ryttere har netop redet deres finale. Pia-Luise Aufrecht og Eva Bitter havde i mesterskabet kun leveret rene nulrunder og måtte ud i omspringning om guld og sølv. Eva Bitter red en hurtig nulrunde og lagde dermed pres på Pia-Luise Aufrecht, som dog også inkasserede et nedslag i omspringningen og måtte tage til takke med sølvmedaljen. Karin Ernsting Engeman var også fejlfri på forhindringerne, men havde inkasseret 0,25 fejl på tid og endte således med bronzemedaljen. I morgen eftermiddag rider mændene finale i springning. I formiddags red dressurrytterene første afdeling af mesterskabet. Ikke overraskende indtog storfarvoritten Isabell Werth og Warum Nicht førstepladsen med 76,50 %, foran Matthias Alexander Rath/Sterntaler-Unicef og Monica Theodorescu/Whisper med henholdsvis 73,96 % og 72,67 %. I morgen kl. 10.00 rides finalen i Grand Prix Kür. ClipMyHorse streamer hele stævnet live på nettet.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner