Maja Golles
- Cushing eller PPID (Pituitary Pars Intermedia Dysfunktion), som den mere korrekt kaldes har flere lighedspunkter med Parkinsons sygdom hos mennesker, selvom symptomerne er meget forskellige, fortæller dyrlæge dyrlæge Nanna Luthersson i Ridehestens oktobernummer. Årsagen til Cushing er endnu ikke kendt. Der er ingen forskel på forekomsten mellem hopper, vallakker og hingste, men sandsynligvis er ponyer lidt mere disponerede. Eneste sikre risikofaktor er hestens alder, hvor frekvensen stiger i takt med, at hesten bliver ældre. De mest klassiske symptomer på Cushing er den gradvise udvikling af en lang og delvist krøllet pels og problemer med at fælde af i løbet af foråret og sommeren. Heste med Cushing har svært ved at regulere deres kropstemperatur og sveder derfor nemt enten lokalt eller over hele kroppen og er desuden i højrisiko-gruppen for at blive forfangne.
Læs mere om Cushings symptomer og behandling i dyrlæge Nanna Lutherssons artikel i magasinet Ridehestens oktobernummer!