Schenkelvigning er en af de øvelser, som hesten kan lære på et forholdsvis tidligt tidspunkt i dens uddannelse. Når hesten forstår rytterens hjælpere til fremadridning og anholdning, og den har opnået en vis sikkerhed i forståelsen af hjælperne, og rytteren har kontrol over hestens skuldre, så begynder arbejdet med indlæring af sidebevægelser. Det vil sige typisk, når hesten er 4 år, forklarer Maria.

– Hvis det er naturligt for hesten at følge schenklens anvisninger, så sker indlæring af schenkelvigning udelukkende til hest, men har den lidt svært ved at forstå den sideførende hjælp, så kan jeg godt finde på at arbejde med dette fra jorden.

– Jeg har nogle signaler hestene lærer, så de bliver mere opmærksomme på schenklen, uden der opstår spændinger. Jeg har lært det af Will Rogers, og det er brug af ens kropssprog. De lærer, når man går hen mod dem, med opmærksomheden rettet mod det sted schenklen ligger – så skal de flytte sig. Gør de ikke det, så skubber man til dem. Man kan evt. sige en bestemt lyd samtidig, og så finder de lynhurtigt ud af at de skal flytte sig. Er man hurtig til at flytte sig væk fra dem, når de flytter sig, finder de lynhurtigt ud af, det er det man vil have. Bliver man i stedet lidt emsig og vil have mere, så får man ofte det modsatte. Når man så sidder i sadlen, og placerer sin schenkel korrekt og samtidig siger den lyd, de har lært betyder at vige for schenklen, så lærer de det lynhurtigt.

Indlæring
Når Maria starter indlæringen af schenkelvigning, bruger hun øvelsen forpartsvending som en forberedelse af hesten til bedre at forstå schenkelvigningen, hvis den har svært ved at forstå, den skal vige for schenklen. Forpartsvendingen er en vending omkring et punkt under hestens indvendige forben, som bagparten beskriver en bue rundt om. Rytteren stiller hesten i nakken ved brug af indvendig tøjle, den må ikke være bøjet, men stillet i nakken så rytteren kan skimte indvendig øje og næsebor. Indvendig schenkel føres ca. en håndsbredde bag gjorden og giver signal til at hesten skal flytte sin bagpart. Udvendig tøjle regulerer stilningen, mens den udvendige schenkel ligger i schenkelleje og virker fremaddrivende. For at støtte den sideførende hjælp kan rytteren lægge mere vægt på det indvendige sædeben.

– Det er måske for mange en lidt gammeldags øvelse, som man ikke bruger så meget, men hestene reagerer godt på øvelsen og bliver meget lette i hånden. Og når de forstår at vige for schenklen i forpartsvendingen, starter jeg med at indlære schenkelvigning. Jeg starter altid fra trav. De har lettest ved at lære schenkelvigningen i den gangart, fordi de i traven har en naturlig fremadsøgning.

Husk fremaddriften
– Som rytter kan man godt begynde at pace hesten til større overtrædning, hvis man ser i spejlet, at hesten nok går til siden, men ikke giver meget overtrædning. Det skal man bygge op ved at gymnasticere hesten, det kan ikke tvinges frem. Gør man det, resulterer det bare i spænding.

– Grundlaget for en god schenkelvigning er den rette fremaddrift, og med fremaddrift menes ikke, at hesten bare skal løbe stærkt. Derfor bør man ride lige frem, så snart man oplever, man mangler fremadsøgningen hos hesten.

Fra starten af 2016 til slutning af 2017 havde Magasinet Ridehesten en træningsserie med Maria Anita Andersen, hvor der blev taget fat på mange gode emner i dressuren. Har man lyst til at læse resten af denne artikel, er den fra september nummeret i 2016. Adgang til Magasinet Ridehesten kan købes HER