Ligesom at styre en Formel 1

07-03-2023 12:23

Trine Askjær-Jørgensen

Når det hele går op i en højere enhed i dressurens sværeste øvelser, er det en ret vild følelse. At nå dertil kræver utrolig meget af hest og rytter – og uddannelsen skal være i orden hele vejen igennem. Victoria Vallentin giver her et indblik i træningen af øvelserne

Copyright Ridehesten.com
Piaffe giver højere samlingsgrad i hesten. Den kommer mere på bagparten og får styrket sig i at samle sig. Her rider Victoria Amarone Selsø e. Lacroze Selsø/Lagunas XX (opdr. Stutteri Selsø). Foto: Ridehesten.com/Trine Askjær-Jørgensen

Fokus i tredje og sidste artikel i denne træningsserie er på, hvordan man kommer videre fra MA/Prix St. Georges-niveauet og til Intermediaire- og Grand Prix-programmerne, som er dressurens højeste niveau.

Her forlanges det ultimative af hesten; den skal både kunne samle og forlænge sin krop til det maksimale, for her vises de absolut mest samlende og svære øvelser. Samtidig skal hesten stadig vise fri trav, fri galop og fri skridt, hvor særligt sidstnævnte kræver afspændthed og ro.

Øvelserne kræver på den ene side en masse energi, spændstighed og kontrol, og på den anden side en gennemgymnasticeret, smidig og afspændt hest – det er det, der gør dressur så svært.

Selvom Victoria Vallentin bare er 25 år, så har hun rig erfaring med dette niveau; hendes ridekarriere startede tidligt, og hun har taget hele turen op igennem systemet og blandt andet haft stor succes på U25- og seniorniveau sammen med hestene Brooklyn og Ludwig der Sonnenkönig. Og så har hun, ej at forglemme, altid kyndig hjælp i sin far, berider Søren Vallentin.

– På det her niveau er piaffe og passage det nye og rigtig svære, indleder Victoria og fortsætter: – Galoppiruetterne er man allerede godt i gang med, men de skal være meget mere centrerede og præcise nu. Det kræver selvfølgelig også en masse træning.

Søren supplerer hende med: – Piaffe/passage og galoppiruetterne er lidt det, der skiller fårene fra bukkene, fordi her har du den allerhøjeste samlingsgrad. Det kræver...

Gilpa

Se alle abonnementtyper her

Allerede abonnent? – Log ind her

 

Du finder artiklen i magasinet Ridehesten marts 2023 s. 82-89.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner