Er du en ansvarlig tourist?

10-07-2021 17:00

Marie Helene Rigård Rohleder

Tjekker du efter om hesten eller æslet har det godt, inden du booker din ridetur i udlandet? Gennemgå tjeklisten her inden du svinger dig i sadlen på din sommerferie 

Copyright Ridehesten.com
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Du kender det godt. Når du på din sommerferie ser heste, æsler og mulddyr stå klar til turistridning eller køreture med turister, og tydeligt kan se, at deres hestevelfærd ikke er noget at råbe hurra for. 

Det kræver ansvarlig turisme at hjælpe den branche til, at begynde at passe bedre på deres dyr. Derfor har organisationen "Brooke: Action for working horses and donkeys" lavet en tjekliste til alle turister, som de med fordel kan gennemgå, inden at de booker deres ridetur i bjergene. 

Listen består af 10 punkter og du kan se den i dens fulde længde HER. 

Det første punkt er "Tjek størrelsen". Passer rytterens vægt med hestens størrelse, ser ekvipagen nogenlunde harmonisk ud eller bliver der sat en alt for stor rytter på et lille æsel?

Nyheden fortsætter efter annoncen

De andre punkter handler om at bruge øjnene. Tjek efter om hesten har tydelig sår, eksempelvis gnavesår fra udstyret, er hovene beskåret og ser de sunde ud?

Hvis du skal ud og køre i hestevogn, så er en god huskeregel "Et hjul pr. person". Hvis I skal køre fire personer, skal vognen have fire hjul. 

Sidst men ikke mindst så sig fra hvis du oplever dyremishandling eller vanrøgt. Kontakt ejeren af stedet, det lokale politi eller touristkontor. Omvendt så husk også at give en god anmeldelse hvis du finder et sted med høj hestevelfærd. Så er det nemmere for os andre at finde de gode steder, når vi vil ud på hesteryg i ferien. 

Kilde: Brooke: Action for working horses and donkeys. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner