Endnu en OL-rytter til World Cup Herning

24-09-2019 13:49

Annika Knudsen Lorentsen

Flere danske topekvipager har allerede meldt deres deltagelse ved World Cup Herning, og nu er det også sikkert at OL-deltager Agnete Kirk Thinggaard kommer til start med Jojo AZ

Copyright Ridehesten.com
Agnete Kirk Thinggaard og Jojo AZ ved EM i Rotterdam i august 2019. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

OL-rytterne Cathrine Dufour og Anna Kasprzak har allerede meldt deres ankomt til World Cup Herning med henholdsvis den 8-årige Bohemien e. Bordeaux/Samarant og den 11-årige Rockstar e. Rockwell/Weinberg, og det samme har Daniel Bachmann Andersen, som vandt World Cup-kvalifikationen i Herning sidste år, han kommer med avlshingsten Blue Hors Zack e. Rosseau/Jazz.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Nu har også OL-rytter Agnete Kirk Thinggaard meldt sin ankomst, og hun kommer til start med Jojo AZ e. Ginus/Just Boy. Sammen har denne ekvipage flere store mesterskaber bag sig, hvor de blandt andet har deltaget ved OL i Rio i 2016, ligesom de også har redet EM i Göteborg i 2017 (hvor de var på det sølvvindende hold) og igen i år i Rotterdam.

Se mere om arrangementet på World Cup Hernings hjemmeside her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner