Patrik Kittel vandt 3* Grand Prix med Touchdown

22-10-2021 19:05

Annika Knudsen Lorentsen

Det blev svenske ekvipager der tog både sejren og andenpladsen i den 3-stjernede Grand Prix, mens bedste dansker blev Anna Kasprzak, der tog fjerdepladsen

Nyheden fortsætter efter annoncen

Den 3-stjernede Grand Prix er netop overstået i Jyske Bank Boxen ved World Cup Herning 2021, og her blev det svenske Patrik Kittel, der tog sejren i sadlen på den velgående 9-årige Touchdown e. Quaterback/Sack, som i dag opnåede hele 77,087%. 

Det var en overlegen sejr fra den svenske ekvipage, som vandt klassen med næste 6% ned til nummer 2. Her var det ligeledes en svensker. For Jeanna Högberg med Astoria e. Sir Donnerhal II/Quaterback tog andenpladsen med 71,782%. 

På tredjepladsen blev det Patriks Kittels bedre halvdel, for her var det australske Lyndal Oatley med Eros e. Sir Oldenburg/Olympic Ferro, som opnåede 71,174%. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

To danskere i top-5
På både fjerde- og femtepladsen blev det danske ekvipager. Den bedste var Anna Kasprzak med Addict de Massa e. San Amour/Maestro, som altså blev nummer 4. 

På femtepladsen blev det Marianne Yde Helgstrand med Super Mario e. For Compliment. 

Se resultatet af klassen HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner