Charlotte Kusk Berwald
Klokken 12 lørdag mødtes demonstranterne atter engang ved Viegård Stutteri i Skals. Flere hundrede demonstranter var mødt op med skilte og slagråb. Nogle af demonstranterne havde også skrevet en lejlighedssang. Det meldes fra flere sider at dagens demonstration forløb fredeligt og uden nogle former for sammenstød. Demonstranterne gik den anmeldte rute med deres skilte og derefter opløstes demonstrationen.
Demonstration igen mandag
Allerede på mandag er der igen meldt om demonstration ved Viegård Stutteri i Skals. Denne gang er det det professionelle Hestedanmark, der demonstrerer. Der meldes på nuværende tidspunkt om de mange hestemennesker møder op med transportere, lastbiler etc. for at deltage i mandagens demonstration. Denne demonstration afholdes af Hestens Værn og Dansk Ride-Instruktør Forening. De to foreninger er også gået sammen om et borgerforslag der, hvis det bliver til lovgivning, vil betyde at der vil blive oprettet et dyrepoliti i Danmark, til at tage sig af anmeldelser af dyremishandling i fremtiden.