En hest med sans for kunst (Video)

24-03-2016 07:28

En tidligere væddeløbshest har nu fået en helt ny karriere inden for kunstens verden. Der er ligefrem udgivet en biografi om den kunstneriske hest

Copyright Ridehesten.com

Hesten hedder Metro Meteor og har vundet mere end 300.000 dollars på de amerikanske væddeløbsbaner. Han er nu gået på pension som 9-årig på grund af en knæskade. Oplært af sin nye ejer kunstneren Ron Krajewski fra Pennsylvania er Metro nu kommet i gang med en karriere som abstrakt kunstner. Ron forklarer at Metro havde en vane med at ville tage alting i munden og så nikke med hovedet. Derfor var Ron ikke længe om at lade Metro få en pensel i munden, og så var karrieren allerede i gang.

Velgørenhed

I dag har Metro haft udstilling i Gettysburg og mange har vist stor interesse for den kunst som Metro har produceret. Halvdelen af pengene som Ron tjener på at sælge Metros kunst bliver brugt på dyrlægeregninger til Metro, den anden halvdel bliver doneret til et nyt adoptionsprogram for pensionerede løbsheste. Til denne sag har Metro indtil videre samlet hele 80.000 dollars til dette projekt. 

Kilde: Horse and Hound.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner