Til minde om hesten

08-02-2015 12:22

Hesten og ridningen er ofte en stor del af vores liv, og det kan derfor være værdifuldt med et varigt minde om hesten, både til når den ikke er mere eller til at mindes den under lange dage på kontoret

Copyright Ridehesten.com

Britiske Horse and Hound har set nærmere på mulighederne for at få eller skabe et varigt minde om hesten, og er kommet frem til seks gode måder at få et spændende, brugbart og smukt minde.

1. Smykker af hestehår
Der findes både firmaer og privatpersoner, der er rigtigt gode til at omdanne fx halehår til de smukkeste smykker, som bliver helt personlige og unikke. Og disse er en fantastisk måde, at have hesten med dig på en yderst elegant og stilfuld måde.

2. Brug hesteskoen
Brugte hestesko kan anvendes til mange forskellige ting, lige fra at varsle lykke henover døråbningen til små håndmalede mesterværker og imponerende skulpturer. Her er det bare om at slå kreativiteten løs – og søg ellers på nettet efter inspiration og gode ideer.

3. Professionelle fotos
Et billede siger mere end tusind ord, lyder det gamle ordsprog, og selv om du måske allerede har flere flotte ridebilleder af dig og din hest, så kan du med hjælp fra en professionel fotograf få skabt nogle helt spektakulære og meget personlige fotos, som kan være et stort display eller en hel fotobog værdi. Der er rigtig mange muligheder, og husk at tjekke fotografens tidligere arbejde ud, for at finde ud af, om stilen er det, du ønsker dig – husk også at tjekke Ridehestens dygtige og erfarne hestefotografer HER.

4. Hovaftryk
Vi kender dem fra os mennesker. De håndaftryk i gips børn laver i børnehave eller skole – sådanne kan man også lave med hesten. Det handler om, at få et hovaftryk af den i noget fast sandet underlag, som man hælder en gipsblanding i og lader størkne. Find opskrifter og vejledning på nettet.

5. Maleri
Det er måske ikke det billigste minde, du kan få, men til gengæld vil du næsten med garanti få et resultat, som du vil elske at have hængende på væggen i mange, mange år fremover. Tegninger og malerier kan bestilles hos diverse kunstnere, og igen er det en god idé at se flere eksempler på vedkommendes tidligere tegninger og malerier, for at sikre, at det er en stil, du kan lide – uanset, om du er til klassisk vellignende eller moderne abstrakt. Mens nogle kunstnere tegner/maler efter et fotografi, så vil andre gerne se hesten live (hvis muligt), og priserne kan variere meget, så det er bare om at gå på opdagelse.

6. Heste – på alt!
De bedste fotos af din hest er ikke forbeholdt rammer på væggen og fotoalbum i reolen. Du kan faktisk have hesten med dig alle steder, på krus, musemåtter, iPad- og computertasker og meget meget mere. Se fx udvalget på Ridehesten.com HER.

Kilde: Horse and Hound

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner