Husker du… Alice Hedegård?

13-11-2013 06:59

Dagens nostalgiske foto viser den første kvindelige danmarksmester i military, Alice Hedegård på hesten Gabsteiger – her ved et stævne i Hjørring

Copyright Ridehesten.com
Alice Hedegård og Gabsteiger.

Et lille stykke danmarkshistorie dukkede op under dagens tur rundt i Ridehestens enorme fotoarkiv, for de viser Alice Hedegård på hesten Gabsteiger, der i 1979 vandt DM i military. På billedet deltager ekvipagen i et udvidet distriktsstævne i Hjørring Rideklub i slutningen af november 1978, hvor de blev toer i en LA2.

Året efter, i 1979, skrev ekvipagen danmarkshistorie, da de vandt DM i military i Holte Rideklub, hvorved Alice blev den første kvindelige danmarksmester i netop military. I Hippologisk Tidsskrift fra august 1979 skrives der bl.a. følgende om ekvipagen i reportagen fra mesterskabet:

Danmarksmesterskabet i Holte Rideklub 22.-24. juni 79, sluttede med en historisk begivenhed, da 18-årige Alice Hedegård med Gabsteiger, som den første kvinde i Danmark, vandt et military-DM.

Det var ikke kun en historisk begivenhed, at bare 18-årige Alice Hedegård vandt DM, men også at hun vandt over storfavoritten Nils Hågensen på Monaco. Nils var uheldig i terrænet, hvor han under et fald forstuvede sit venstre ben, men dog forstsatte i konkurrencen:

Lykkeligvis stillede Niels Hågensen op, således at der også på den sidste del blev konkurrence. Min kompliment til Nils for god sportsånd. Han var dog noget handicappet af sin forstuvning, der bevirkede at han måtte have gummestøvle på det ene ben, men også havde ret stærke smerter, skrev Ritte Skovlund i Hippologisk Tidsskrift.

Har du flere gode historier om Alice Hedegård og Gabsteiger, så del dem gerne og find flere Nostalgiske Fotos på Ridehesten.com her

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner