EM i voltigering

10-08-2007 12:31

Maja Golles

I går indledtes EM i voltigering i Ungarn. En begivenhed, der betyder fest og farver, flot opsat hår, make-up med glimmer, jubel på tribunerne, godt sammenhold og eminent akrobatik på hesteryg hele weekenden. Danmark deltager med et seniorhold og med Marie Brandt som enkeltvoltigere. Alle heste og voltigører er godt ankommet til stævnet, og hestene er gået fint gennem dyrlægetjek. Danskerne fik en god start, da holdet præsterede deres bedste opvisning nogensinde sammen med hesten Leonardo, der ville bevise, at han også kan levere varen i holdvoltigering. Leonardo fik dagens højeste karakter af samtlige 14 nationers gruppeheste. Kilde: Dansk Ride Forbund

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner