Ny volticup – helt uden hest

13-10-2016 14:29

Ann-Sofie Skovlund Eriksen

Møllebakkens Rideklub i Vemmelev har knapt nået at komme sig oven på deres succes med både de danske og nordiske mesterskaber i voltigering, før de allerede har endnu et spændende stævne på tegnebrættet. Nu behøver de dygtige voltigører nemlig ikke holde stævnepause hele vinteren

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Møllebakkens Rideklub slår portene op for den første kvalifikation i den såkaldte ’træhestecup’. Her skal voltigørerne udføre de sædvanlige voltigeringsøvelser – men uden deres sædvanlige hestemakker. I stedet skal de konkurrere på træhest. Så selvom volti-hestene får lov at holde stævnefri i vinterhalvåret, behøver voltigørerne ikke pakke stævnedragterne alt for langt væk.

Voltigeringsudvalget har udviklet cuppen således, at der bliver afholdt minimum tre kvalifikationsstævner fordelt på Sjælland og i Jylland. Møllebakkens Rideklub skal huse første kvalifikationsstævne allerede den 19. november. Ved stævnet kan der stilles op både individuelt, i gruppe og Pas de Deux. Finalestævnet vil blive afholdt i Tivoli i København den 23. april – hvem der kan deltage her afgøres ved resultatsammenlægning af voltigørens to bedste resultater.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Læs mere om guidelines for træhestekonkurrencer her

Husk at holde dig opdateret på voltigeringsstævner her

/DRF.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner