Thomas Bach Jensen
Den knap 11-årige DV-hoppe Naturgaarden's Monique e. Tailormade Temptation/ Matador (opdr. Tove Nielsen og Poul Erik Klausen) blev erhvervet af amerikanske Jane Cleveland på Dansk Varmblods Elitefølauktion i 2009. Ejeren har selv uddannet hoppen og har sammen haft tre gode sæsoner i Iilletur med sejre til og med Intermediaire I Kür på konkurrencebanerne i Wellington.
Jane Cleveland, der eer Grand Prix-rytter og trænes af Shelly Frances, har trænet Monique målrettet mod Grand Prix, og i weekenden havde den talentfulde hoppe sin debut med et godt resultat på 68%.
Jane Cleveland er en af de mange bosiddende i Wellington, som Dansk Varmblods region 7 besøgte sidste år i februar, da turen gik til Jane Clevelands store byggegrund, hvor hun havde ambitioner om at bygge et ridecenter. På daværende tidspunkt var der blevet ryddet skov på området, der var én stor, tom grund med masser af fældede træer og store bunker jord.
Det så ud til at have lange udsigter, før grunden kom til at huse et ridecenter, men inden 2019 var omme, stod Poinciana Farm som en fuldt funktionel dressurstald med alverdens moderne faciliteter. Her har både almindelige ryttere men også internationale dressurryttere lejet sig ind, og bl.a. dansk-amerikanske Charlotte Jorst har indlogeret sine heste, og heriblandt den kendte Grand Galaxy Win.