Annette Boe Østergaard
Der var stor tilslutning til landsstævnet, så der var ventelister i flere klasse. De indledende runder til søndagens kürklasse blev afviklet i går, hvor de bedste fik adgang til küren i dag. ECCO Cups bliver redet i ECCO Pony Cup for både kat. I og II, ECCO Junior Cup samt ECCO Young Rider Cup. De har alle til formål at fremme dansk ungdomselite inden for dressur med henblik på kvalificering til internationalt niveau. Turneringerne rides hver over tre kvalifikationsrunder og ender i hver sin finale. Resultatet af den indledende klasse samt küren sammenlægges, og den rytter, som har opnået de højest, samlede procentpoints er vinder. I Sundeved vandt Carina Nevermann Torup samlet for Juniorerne på Blue Boy efter sejr både i den indledende klasse og i kürklassen, mens Anna Kasprzak og avlshingsten Blue Hors Future Cup sejrede sammenlagt hos ungrytterne efter en sejr i den indledende klasse og en fjerdeplads i küren kun 0,4 procentpoints efter vinderen Anne K. Elkjær-Holm. Resultat ECCO Junior CUP Kür 1. Carina Nevermann Torup/Blue Boy 73,10 % 2. Carina Nevermann Torup/Distinctive 69,80 % 3. Camilla Blicher/Flying Diamond 69,10 % 4. Rikke Sofie Bøllingtoft/Domingo Kilen 68,50 % Resultat ECCO Young Rider CUP Kür 1. Anne K. Elkjær-Holm/Durban Marielyst 69,50 % 2. Lillan Jebsen/Wetano 69,30 % 3. Sofie Jeppesen/Pari-Cash Foldager 69,30 % 4. Anna Kasprzak/Blue Hors Future Cup 69,10 % Resultat Grand Prix Kür 1. Hans Jørgen Nørgård/Charles Chegall 73,00 % 2. Susanne Barnov/Costa 68,80 %