Dansk dressurs nye powerpar: Sidsel og Schianto

07-12-2008 20:09

Grethe Næsby

I Bundgaard Byg Cup finalen i Sportsrideklubben Vallensbæk i dag sejrede Sidsel M. Johansen på sin nye hest.

Da Sidsel M. Johansen leverede 3 sejre ud af 3 mulige på Vilhelmsborg for 14 dage siden, havde hun netop fået et wild card til Bundgaard Byg Cup finalen. Det er hendes konkurrenter nok trætte af i dag, for hun leverede ren klasseridning både lørdag og søndag. Parret startede svagt ud om fredagen i Prix St. George, men lørdag havde de fået redet banen varm, og her sejrede de overbevisende med 72,6% og satte enhver konkurrent til vægs. I dag søndag blev det slået fast, at vi har fået et nyt powerpar i dansk dressur, idet Sidsel og Schianto vandt finalen med et samlet resultat på 143,584% foran Michæl Søgaard og Horsebo Smarties med 137,917 % på 2. pladsen og Sanne Henningsen og Atterupgaards Molberg på en 3. plads med 137,583%. Se samtlige resultater på Sportsrideklubben Vallensbæks hjemmeside - følg linket i højre side.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner