Dyreste hest til Kim Kristensen

28-02-2008 08:45
Ved Arctic Equestrian Games i Norge blev der afholdt auktion over rideheste torsdag aften, hvor 12 heste var tilmeldt. Danske Kim Kristensen erhvervede sig springhesten No Risk No Fun e. No Limit/Concorde, som for 110.000 euro blev dyreste hest.

Både dressur- og springheste var at finde på Walbers auktion. Det var primært unge lovende hest, der blev udbudt og i alt blev der handlet for knap 400.000 euro. 6 år gamle No Risk No Fun kom til auktionen med gode præstationer i bagagen. Ved Danish Christmans Show gik han fejlfrit i begge kvalifikationsrunder i 6-årsklassen, som han sejrede. Startprisen på denne vallak var 30.000 euro, men danskeren Kim Kristensen bød 100.000 euro på én gang og efter en kort budduel på yderligere 10.000 var hesten hans. Næstdyreste hest var springhesten Wapse e. Oklund/Caretino. Denne 5 år gamle hollandske hest gik for 95.000 euro til den tyske topprytter Helena Weinberg, som havde taget turen til Arctic Equestrian Games for at overvære auktionen. Tekst efter Rebecca Mender, Ridehesten Norge.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner