Skabmuk bliver mere udbredt

05-05-2015 07:56

Skabmuk har ikke tidligere været et problem for varmblodsheste og ponyer uden meget hovskæg, men det er det i stigende grad blevet

Copyright Ridehesten.com
Foto: dyrlæge Lena Kristensen

Tidligere var skabmuk en lidelse, som stort set kun ramte heste med lange kodehår, men da tinkere, friesere og andre racer med lange kodehår efterhånden er blevet mere udbredt på ridecentrene – og med dem parasitten Chorioptes Bovis – så ses skabmuk i stigende grad også hos heste med korte kodehår.

Skabmuk generer hesten, og den bliver rastløs på grund af kløen. Den bliver urolig, stamper og slår med benene, bider sig og kan herved påføre sig selv sår i huden. Miderne synes at være mest generende om natten.

Da nogle heste ikke klør sig, anbefales det at undersøge for Chorioptes Bovis i alle tilfælde af muk, opfordrer dyrlæge Lena Kristensen fra Holstebro Hestepraksis, og da især såfremt normal mukbehandling er virkningsløs.

Du kan læse hele artiklen ’Skabmuk er et stigende problem’ i majnummeret af magasinet Ridehesten.

Læs meget mere i magasinet Ridehestens majnummer.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner