Tonya Bille Nielsen
At være toprytter i dag stiller krav til fysikken, koordinationen, konditionen og smidigheden. Der er værdifulde point at samle op i et dressurprogram, og derfor er det vigtigt at arbejde med selv de helt små detaljer. Rytterens indføling med hesten, balance og indvirkning er væsentlige faktorer, og den indføling kan konstant forbedres og forfines, også selvom man rider på eliteniveau. Det er OL-rytter Anna Kasprzak et godt bevis på. Anna er p.t. vores mest succesfulde dressurrytter, hun har redet på landsholdet siden juniorårene. Hun har ry for at være cool og fokuseret på banen. Hendes flid og dygtighed har sammen med Donnperignon sendt hende til et OL og forude venter OL i Rio.
Annas professionalisme medfører, at hun ikke holder sig tilbage for at se kritisk på sig selv og udpege områder, hvor hun kan forbedre sig. Et styrt på Donnperignon i skoven for to år siden betyder, at hun kæmper med tilbagevendende nakkesmerter. Og det er naturligvis også et problem, som gerne skal elimineres.
I den kommende udgave af magasinet Ridehesten, kan du læse mere om den effektive og krævende træning, der er en del af Anna Kasprzaks liv, for at holde sig i topform til arbejdet som international top-rytter.