DV region 3 inviterer til spændende aften om hestehold

17-09-2024 06:41

Dansk Varmblod region 3 inviterer til spændende aften om hestehold, hesteejendomme, vurdering og beskatning. Alle interesserede er velkomne til en god og lærerig aften

Copyright Ridehesten.com
Nu har du mulighed for at komme til spændende aften med DV region 3. Foto: Ridehesten.com/ Thomas Bach Jensen.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den 26. september 2024 inviterer Dansk Varmblod region 3 til et spændende arrangement, hvor der vil blive talt om emner som hestehold, hesteejendomme, vurdering og beskatning. Skattekonsulent Mimi Shin Jensen vil fortælle om skatteregler vedrørende heste. 

Alle hesteinteresserede er velkomne til at lære fra og tale med en af landets største kapaciteter. Her vil Mimi tage dig med i emner som: Fordele/ ulemper ved erhvervsmæssig drift kontra hobby, hvordan driver man det ene eller det andet? Betingelser for, at et stutteri kan anerkendes som erhverv i skattemæssig henseende. Derudover vil emner vedrørende klagesager være på dagsordenen, altså hvad skal man være opmærksom på? Er salg af private genstande altid skattefrie? Afslutningsvis vil Mimi forklare om ejendomsvurderinger. Hvad betyder det, hvis landbrug omvurderes til bolig? Dette er blot noget af det, du kan glæde dig til. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Arrangementet afholdes som skrevet den 26. september 2024 klokken 19.00 i Rynkeby Husflidslokale på adressen Rynkebyvej 28, 5700 Ringe. Prisen er 100 kroner for medlemmer af Dansk Varmblod og 150 kroner for ikke-medlemmer. Der vil være kaffe og kage. Tilmelding er nødvendig og skal ske til Jette Ringe på telefon 22275433 eller mail: jette.ringe@gmail.com. Betaling sker ved tilmelding via MobilePay. 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner