DV-hesten Lonoir vinder i USA

16-01-2021 21:00

Marie Helene Rigård Rohleder

Den amerikanske Olivia LaGoy-Weltz og den 17-årige dansk varmblod-vallak Rassing's Lonoir har ikke været til start siden februar, men i går dominerede de fuldstændig dressurklasserne i Wellington og vandt med 73.978 procent

Copyright Ridehesten.com
Lonoir og Olivia LaGoy-Weltz. Foto: PS Dressage
Nyheden fortsætter efter annoncen

Sejren i gårsdagens FEI Grand Prix Kür CDI-W ved Adequan Global Dressage Festival i Wellington gik til den 17-årige DV-vallak Rassing's Lonoir e. De Noir/Loran (opdr. Dorthe og Jan Rassing, Hjørring) og hestens amerikanske rytter og medejer Olivia LaGoy-Weltz.

Ekvipagen har ikke været i ringen siden februar sidste år, men de slog alle de andre internationale ryttere i klassen og vandt med 73.978 procent. 

Olivia udtalte bagefter: 

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Vi har forsøgt at tage Lonoir et ryk op i sværhedsgrad. Nu har jeg holdt ham "stille" i så mange år, men der er så meget mere hest inde i ham. Målet i dag var at presse ham lidt mere, og det gjorde vi. Vi havde et par kostbare fejl i pirouetten og zigzag, men det får vi styr på til næste gang. 

Se resultaterne her. 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner