I dag er det 10 år siden Digby vandt DM i dressur

03-06-2022 13:45

Annika Knudsen Lorentsen

For 10 år siden, i de smukke omgivelser på Broholm, dansede Digby sig til en sejr ved DM for senior med Nathalie zu Sayn-Wittgenstein i sadlen. Det fejres i år med en smuk dohar med Digby-motiv. Overskuddet fra salget af doharen går fuldt ud til dansk elitedressur

Copyright Ridehesten.com
Nathalie zu Sayn-Wittgenstein og Digby ved DM på Broholm i 2012. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Digby e. Donnerhall/ Sandro (opdr. H.K.H. Prinsesse Benedikte) er en sand legende i dansk dressur, hvor han sammen med Nathalie zu Sayn-Wittgenstein har bjergtaget publikum flere gange og opnået mange flotte resultater. For præcis 10 år siden, tilbage i 2002, sikrede ekvipagen sig sejren ved DM i dressur. Nathalie tog selv i mod Digby som føl tilbage i 1997, men i oktober 2020 måtte hun sige farvel til ham i en alder af 23 år.

I anledningen af 10-års jubilæet for ekvipagens DM-sejr har My Indian Trunk i samarbejde med Dressurens Venner, som HKH Prinsesse Benedikte er formand for, skabt en smuk dohar med Digby. Doharen er tre lag tyndt bomuld, som er holdt sammen af en tynd kant, som kan bruges til mange formål. På doharen ses en silhuet af Digby og mælkebøtter, som Digby elskede.

Copyright Ridehesten.com
Personerne bag den smukke Digby-dohar. Foto: Privat

– Digby var noget helt specielt, og jeg synes, at det skulle fejres, at det er 10 år siden, at han vandt DM sammen med Nathalie, fortæller Charlotte som står bag My Indian Trunk.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Al overskud i forbindelse med salget af denne dohar går ubeskåret til elitedressuren, og med DM i denne weekend er det oplagt, at mindes Digby, som har skabt mange minder i dansk dressur. 

Læs mere om den smukke dohar her.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner