Alle danske EM-ryttere til Odense

05-10-2009 14:13

Britt Carlsen

Danmark er stærkt repræsenteret ved sæsonens første FEI World Cup-stævne i dressur. Hele det danske EM-hold bestående af Nathalie zu Sayn-Wittgenstein, Sune Hansen, Andreas Helgstrand og Anne van Olst har tilmeldt sig World Cup-kvalifikationen ved JBK-stævnet i Odense. Også den regerende nordiske mester Anne Troensegaard stiller op som femte danske deltager

Danmarks mest succesfulde dressurryttere kan opleves, når FEI World Cup-turneringen 2009/2010 bliver skudt i gang ved JBK Horse Shows. De 23 tilmeldte ryttere tæller nemlig både det danske EM-hold og den regerende nordiske mester. Regerende danmarksmester Nathalie zu Sayn Wittgenstein opstiller i Grand Prix'en på den nu 12-årige Digby. Andreas Helgstrand medbringer sin nye tophest den 10-årige Tannenhof’s Carabas. Sune Hansen medbringer Grestedgaards Casmir, mens Anne van Olst stiller op på Exquis Clearwater. Som femte danske deltager stiller Anne Troensegaard, der er nordisk mester, op på Seduc. 23 ekvipager til World Cup Grand Prix Der er lagt op til tæt kamp om topplaceringern og dressur på højeste niveau i World Cup-kvalifikationen ved JBK Horse Shows. Nogle af Europas allerbedste ryttere har meldt deres ankomst, og det sikrer publikum en overvældende oplevelse med dressur på topplan. FEI World Cup Grand Prix afvikles lørdag d. 17. oktober kl. 13.00. Af de 23 tilmeldte ekvipager går de 15 bedste videre til finalen i Grand Prix Kür, der afvikles søndag d. 18. oktober kl. 14.30. Et væld af dressuroplevelser Udover de to FEI World Cup klasser byder JBK Horse Shows på en mængde andre store stævneoplevelser. I dressur afvikles der klasser i bl.a. Prix st. Georges, Intermediare, ponydressur og juniordressur. Desuden afvikles finalen i Dansk Ride Forbunds Championat for ungheste i dressur, hvor morgendagens stjerner kan opleves. Springning på højt plan Der er dømt højt aktivitetsniveau på springbanerne ved JBK Horse Shows, hvor et væld af nationale og internationale springklasser med op til 3 stjerner med nogle af Europas allerbedste springryttere kan opleves.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner