Annika Knudsen Lorentsen
Den officielle udmelding lyder som følgende:
Dansk Varmblods hingstekåring har været i gang siden i tirsdags.
I forbindelse med regeringens anbefaling i forhold til arrangementer, der samler over 1000 mennesker, hæfter vi os ved, at der ikke er kommet et påbud fra myndighederne, men alene en anbefaling. Hvis regeringen havde den holdning, at det ville være uansvarligt at gennemføre arrangementet, ville vi have fået et pålæg, og det har vi ikke.
Ryttere, udstillere, et større antal tilskuere, officials og de mange frivillige hjælpere, der står bag arrangementet, har været i MCH Messecenter Herning siden tirsdag. Vores gæster befinder sig allerede nu i messecenterets haller, og følger dagens konkurrencer.
Derfor er der fortsat ingen ændringer til arrangementets afvikling.
Jan Pedersen
Formand Dansk Varmblod
Casper Cassøe
Direktør i Dansk Varmblod
Se video fra pressemødet angående Covid-19 nedenfor.
OPDATERING)
BILLET INFORMATION OM KØBTE BILLETTER TIL HINGSTEKÅRINGEN OG HEST & RYTTER
Dansk Varmblod følger situationen omkring COVID-19 som tidligere udmeldt.
For en god ordens skyld vil vi gerne pointere, at Dansk Varmblods beslutning om at fortsætte Hingstekåring og Hest & Rytter Messen ikke har noget med økonomi at gøre, hvorfor nedenstående gælder:
Har du købt billet til Hingstekåringen, og føler du dig utryg ved at komme pga. smittefare, har du mulighed for at flytte dit billetkøb til Hingstekåringen 2021. Dette gælder naturligvis både dagtimearrangementer og Gallashows.
Praktisk:
Ubenyttede billetter vil blive ombyttet til næste års arrangementet.
Det sker ved at indsende en mail inden det arrangement som din billet gælder til.
Det skal ske til varmblod@varmblod.dk, med dit ordrenummer.
Herefter vil du blive kontaktet indenfor de næste par uger.
Herning d. 6/3-2020 kl. 16.30
<