Thomas Bach Jensen
Cathrine Laudrup-Dufours tidligere hest, svensk varmblodsvallakken Vividus QRE, har med sin amerikanske rytter, Katie Duerrhammer, haft parrets Grand Prix-debut ved et nationalt stævne i Wellington, Florida, hvor de opnåede 66,142%. Katie Duerrhammer, der i 2022 var til start ved VM i Herning med hesten Quartett, købte sidste efterår Vividus QRE af familien Zinglersen og Cathrine Laudrup-Dufour.
– Vi har kun været sammen i kort tid, og der er stadig meget at forbedre, men jeg er benovet over hans fantastiske karakter. Selvom vi kun har været en ekvipage i kort tid, giver han mig følelsen af, at vi arbejder mod det samme mål. Jeg ser virkelig frem til fremtiden med ham og vil gerne blive et endnu bedre hold sammen med ham, har den amerikanske rytter udtalt den i forbindelse med stævnet.
Den nu 10-årige Vividus QRE e. Zaladin MI/ Don Charly købte familien Zinglersen til Cathrine Laudrup-Dufour tilbage i 2021, skriver Horses.nl. Som 7-års havde han sin debut i international lilletur med Cathrine og to år senere debuterede de i international Grand Prix med sejr her ved hingstekåringen sidste år.
Sidenhen vandt Cathrine og Vividus både Grand Prix og Grand Prix Special ved CDI i først Aalborg og siden i Falsterbo. Vividus' fremtid ligger nu i hænderne på Katie Duerrhammer.