Dressurføl avlet på toppræstationsstammer (VIDEO)

06-10-2020 18:54
Avl

I går offentliggjorde Dansk Varmblod kollektionen til DWB World Cup Foal Auction, hvor 17 nøje udvalgte føl kommer under hammeren. Vi har her holdt luppen henover et par meget lovende dressurføl

Copyright Ridehesten.com
Overgaard's Várzea. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen.
Nyheden fortsætter efter annoncen

17 føl udgør kollektionen til DWB World Cup Foal Auction , som afvikles på Vilhelmsborg lørdag den 17. oktober 2020 i tidsrummet kl. 15.30-17.00 i det kendte format med hybridauktion, hvor der er publikum i hallen, mens man kan byde på nettet eller på telefonen og følge onlinestreaming via ClipMyHorse. På auktionsdagen vil der være fremvisning af følkollektionen kl. 11.30 på Vilhelmsborg.

Vi tager her et nærmere kig på to af de i alt 11 dressurføl på DWB World Cup Foal Auction.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det elegange og betydelige hoppeføl Overgaard's Várzea e. Valverde/ Blue Hors Zack/ Londonderry er trukket på en af tidens mest betydningsfulde hoppestammer i dansk dressurhesteavl. Der er tale om et vellinjeret hoppeføl af særdeles god type og med tre elastiske gangarter med god indundergriben og aktion samt fremragende op-ad-bakke tendens. Afgjort et hoppeføl med store muligheder i både avl og sport. Hendes mor er helsøster til de kårede hingste Tailormade Zacksu og Overgaards Za rak (Tyskland), mens hendes mormor er mor til hingsten Zacman M. (Tyskland) søster til moderen til guldmedaljehingsten Blue Hors Zackerey.  Mor er BRDH, mormor og oldemor begge ERDH. Den tredobbelte UVM-vinder, sølvmedaljehoppen Fiontini samt dens helsøster, guldmedaljehoppen og UVM-sølvvinderen Fiontina, er begge ud af denne hoppestamme, der også ligger bag Grand Prix-hestene Hagels Achat, Caldron, Caprino og Cartier samt intet mindre tre OL-dressurheste: Gay ved OL 2000 i Sydney (Morten Thomsen), Dorina ved OL i London (Siril Heljesen) og Dublét ved OL i Rio 2016 (Kasey Perry-Glass).

Don Faziano Overskovlund e. Feinrich/ Blue Hors Zack/ Don er et rigtig smart og utroligt velgående hingsteføl, hvis far Feinrich var fløjhingst i 2015 og ud af samme hoppestamme som hingstene For Romance I og II, Don Romance og dressurstjernerne Fasine og Best of All. Dette hingsteføl besidder tre store og meget smidige gangarter og i det hele taget en gangartsformåen, man skal lede længe efter. Don Faziano er ud af en særdeles stærk stamme med elitehopper i fire generationer og flere medaljehopper og mange sportsresultater i stammen, der bl.a. har givet EGRDH-hoppen Diva, som bla. er mor til Carte D'or, der har flere placeringer i International S-dressur samt konkurrencemedalje i sølv. Antares, der har placeringer i International S-springning samt konkurrencemedalje i sølv, er også ud af denne stærke hoppestamme.

Copyright Ridehesten.com
Don Faziano Overskovlund. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner