Vellykket Følauktion Nord lørdag aften

22-09-2019 10:35
Avl

Ved Følauktion Nord blev der i aftes solgt 58% af de udbudte føl til en gennemsnitspris af 30.200 kr., og flere føl blev solgt for op mod 50.000 kr.

Copyright Ridehesten.com
Aftenens dyreste føl solgt til Jogi-Horses.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Fra arrangørerne af Følauktion Nord lyder det i tilfredse toner søndag morgen: 
– Der var en rigtig god stemning før, under og efter auktionen. Vi har været meget tilfredshed med faciliteterne og har haft et fantastisk samarbejde med Vestbirk Musik- og Sportsefterskole. Vi havde fuldt hus, og alle 406 spisebilletter var revet væk. Blandt de spisende var fire heldige at få en gave fra Hornsyld Købmandsgård.
– Vores meget velvillige sponsorer havde givet så mange gode gaver i år, og resultatet af sponsorauktionen blev kr. 34.200. Det er en kæmpe hjælp til bl.a. markedsføring af føllene og Følauktion Nord - avlernes følauktion.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Gode priser på gode føl
Auktionarius Finn Campen lod hammeren falde over 43 føl, og der var flere både dressur- og springføl i prislejet 40-50.000 kr.
Dyreste dressurføl blev hingsteføllet fra Bent Møller Nielsen, Aabybro, kat. nr. 34 Skovly's Qashqai e. Quaterhit/ Solos Landtinus, der for et hammerslag på 50.000 kr. blev solgt til Jogi-Horses, Dronninglund. Til køberen af dyreste føl havde Horseline skænket Effol/Effax plejemiddelsæt. Andet dyreste dressurføl blev kat.nr. 22 hingsteføllet Verdi Wito e. Vitalis/ Show Star fra Winnie Heegaard, Bræstrup, der blev solgt for 47.000 kr.
To gange faldt hammeren på 44.000 kr. for et springføl. Disse to dejlige føl var kat.nr. 28 hingsteføllet Iulius L e. I’m Special De Muze/ Casssini II fra Karsten Bundgaard, Skanderborg, og kat.nr. 35 hingsteføllet Syvhøjegårds Opus 2 e. Syvhøjegårds Unforgetable S DWB/ Carmarque fra Niels Osterland, Sorring.

Link til resultat.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner