Britt Carlsen
Blue Hors Dressurfestival er i fuld gang og i den smagfuldt pyntede ridehal rides der dressur fra tidlig morgen til sen aften i denne weekend suppleret med hingstefremvisning af Blue Hors avlshingste og blandt dem hingstestationens to nyindkøbte hingste fra kåringen i Verden i sidste måned.
Dagen startede med Kaltoft EL-service MB2 som blev vundet af guldmedaljehoppen SIrikit e. Blue Hors Hotline redet til sejr af Carina Nevermann Torup foran Blue Hors-berider Maik Kohlschmidt og Floyd e. Florencio og med Helle Marie Simonsen Jørgensen og Bon'a Parte e. Johnson på tredjepladsen.
Klassen blev fulgt af JBK Horseshows Ma1 og her blev det til en dobbeltsejr til landsholdsrytter Anna Kasprzak. Hun sejrede på den 9-årige hoppe Lady Lou e. Lord of Loxley med 75,2% og så blev det til et godt gensyn med UVM-guldvinderen Hønnerups Driver e. Blue Hors Romanov, der har haft stævnepause i halvandet år.
- Hans energi fejlede ikke noget, sagde Anna med et smil efter klassen, jeg er meget glad for igen at få ham Nu er planen, at han langsomt skal vænne sig til igen at være til ridestævner førend Anna begynder at satse mere i programmerne. Det blev Annas elev Mille Larsen Warncke, som indtog tredjepladsen i klassen med Langkjærgaards Donna Fetti e. Blue Hors Don Schufro. Når Mille ikke sidder på en hest bevæger hun sig stille rundt med en halskrave, en sikkerhedsforanstaltning efter et uheld i træningen tidligere på ugen.
Resltater og startlister kan ses her