Debutsejr til Driver

10-05-2014 21:15

Britt Carlsen

Regnen væltede ned over dressurbanen i Kolding her til aften, men trods regnen lyste der en stjerne så klart, at det giver forhåbninger til fremtiden - Hønnerups Driver debuterede i Grand Prix med en sejr

Anna Kasprzak debuterede Hønnerups Driver e. Blue Hors Romanov i Grand Prix i Kolding og trods regnen der skummede ned over banen og mørket der langsomt sænkede sig, så forblev Driver koncenteeret om sin rytter og han imponerede med flotte serier, udtryksfuld passage og en piaffe der ser ud til at kunne udvikle sig til at blive markeret og på stedet. Anna Kasprzak var forståeligt meget tilfreds med sin debut, der blev honoreret med over 71% hun glædede sig over, at arbejdet med at få Driver koncentreret om rytteren har båret frugt, for Driver var fuldt fokuseret på Anna, noget flere ryttere havde udfordringer med i dagens vejr. Nu skal Driver hjem og hygge sig lidt med let arbejde og så skal jeg have set på en kür til DM for U 25, fortalte Anna.
Driver, der vandt UVM som 5-års i Verden, har ikke meget stævneerfaring, og derfor var det desto mere glædeligt, at han formåede at koncentrere sig gennem hele programmet. Eneste lille mislyd i programmet kom, da Anna red Driver ud af den første galoppirouette, her satte han sig alt for meget. - Min fejl, understregede Anna, og hun fortsatte, der var ikke ellers nogle egentlige fejl, men mange småting, overgange ol. som kan blive meget bedre, når han får noget mere rutine og mere styrke. Nu er parret kvalificeret til U25 DM på Broholm i juni. Det er Annas sidste år som U25-rytter og da DV-vinderen Donnperignon er blevet opereret i dag lørdag, bliver Annas mesterskabsstart på Broholm formodentlig i U25 med Hønnerups Driver.

På andenpladsen fulgte Severo Jurando Lopez med NOHs Daijubo e. Daddy Cool, den tidligere unghestechampionatsvinder, der har udviklet sig særdeles positivt i Grand Prix denne sæson under den spanske rytter, der rider hos Helgstrand Dressage. Parret scorede godt i piaffe og passage, og de sluttede med 70,1%.

Lena Leschly Åmand og Gørklintgårds Fanero e. Ferro fra Stutteri Gørklintgård var ikke sit sædvanlige sikre selv, og han faldt lidt "fra hinanden" for Lena i programmet, men vi fik også set hvor stærk hesten er i passage og piaffe arbejdet. De sluttede på tredjepladsen med 68,033%

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner