Det sker ved OL i Paris søndag

28-07-2024 08:03

Trine Askjær-Jørgensen

I dag står den på terrændelen af military ved OL i Paris, hvor ekvipagerne endelig skal ud på den udfordrende bane rundt i Versailles-slottets haver. Se Peter Flarups starttid samt sendetider på TV her

Copyright Ridehesten.com
En af de imponerende forhindringer på terrænbanen. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

64 ekvipager er meldt til start i terrænspringningen ved OL i military i Paris, som i dag løber af stablen. Efter en spændende første dag med dressur, skal rytterne søndag ud på den udfordrende bane i Versailles-slottets haver, som du kan læse mere om her.

Lørdag blev en regnfuld affære, men vejrudsigten lover vist bedre vejr i dag, hvilket forhåbentlig bliver til hestene og rytternes fordel. Det skal blive interessant at se, hvordan konkurrencen udfolder sig i terrænet, hvor alt kan ske – inden det senere på dagen står klart, hvilke ekvipager der går videre til den afgørende ridebanespringning mandag. Terrænklassen starter kl. 10.30 og varer frem til kl. 15.00.

Dansk starttid i dag:

  • Kl. 11.58: Peter Flarup og Fascination

Klassens startliste, hvor også resultaterne vil fremgå.

Fakta
Tidsplan military
  • Søndag den 28. juli 2024 kl. 10.30-15.00 - Terrænspringning. Sendes på TV 2 Play og og HBO Max
  • Mandag den 29. juli 2024 kl. 11.00-16.30 - Ridebanespringning. Sendes på TV 2 Sport X og og HBO Max

Kommentatorer

TV 2: Jakob Binder-Struck
HBO Max: Pia Refslund Elbo og Mia Hastrup

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner