Annika Knudsen Lorentsen
Lars Bak Andersen red den bedste danske placering i hus i går. Det gjorde han i sadlen på Ethene e. San Patrignano Corrado/ Cayado 3. Sammen sikrede ekvipagen sig tredjepladsen ud af 53 ekvipager i 145 cm-klassen ved det 2-stjernede stævne i tyske Paderborn.
Ved det internationale stævne i St. Tropez er Andreas Schou eneste dansker til start og i går sikrede han sig en flot ottendeplads i en 145 cm-klasse i sadlen på Lady Corlina e. Casiro 3/ Corlensky G. Det gjorde han med fejlfrie ridt i begge faser.
Ved stævnet i belgiske Bonheiden blev Nikoline Dresler i går nr. 3 i en 135 cm-klasse. Det gjorde hun i sadlen på Chicco e. Chacco-Blue/ Cellestial.
I Opglabbeek, ligeledes i Belgien, red Christina Henriksen sig til en flot sjetteplads i den 140 cm høje 1-stjernede Grand Prix-klasse. Det gjorde hun i sadlen på S.I.E.C. Lautrec e. Livello/ Contendro I.
I Samorin, Slovakiet, fortsatte den danske succes ligeledes. Her tog Clara Hallundbæk en placering i en 140 cm-klasse i sadlen på Mc Flurry 10 e. Monte Cain/ Cornet's Prinz, mens Sofie Højris Hansen tog andenpladsen i ponyernes Grand Prix. Det gjorde hun i sadlen på Caherview Paddy.
Ved det 2-stjernede stævne i schweiziske Ascona red Sophia Studd sig til en 9. Plads i Grand Prix 145 cm. Det gjorde hun i sadlen på Holsteins Matina e. Party Dance/ Charmeur (opdr. Familien Holstein).
Foruden de nævnte placeringer blev det til flere danske placeringer ved de forskellige stævner.