Eliten kommer til Hickstead

12-07-2009 19:02
Dressage at Hicksted er et femstjernet CDI-stævne, der i år finder sted den 23.-26. juli, og startlisten er imponerende!
Copyright Ridehesten.com
En af verdens bedste: Edward Gal og hingsten Moorland's Totilas (Foto: Ridehesten.com).

Dressage at Hickstead hedder i år Exquis World Dressage Masters og det er ikke blot de engelske landsholdsryttere, der pryder startlisten, men også de stærkeste hollændere - hvad der kan blive det stærkeste hold nogen sinde i dressursporten. Hollænderne bliver i Hicksted præsenteret af Adelinde Cornelissen med Parzival, Edward Gal og Moorland's Totilas, Anky van Grunsven med IPS Salinero og Hans Peter Minderhoud med Escapado, hvilket er nogle af sportens aller bedst ridende ryttere for øjeblikket. Desuden kommer Spaniens gode Jordi Domingo, Polens varmeste bud Michal Rapcewicz og helt fra Canada Ashley Holzer. Desuden siges det, at Kyra Kyrklund vil starte sin skimlede lusitanohingst i Hickstead. For England vil Fiona Bigwood og Maria Eilberg kæmpe om den sidste plads på det engelske landshold og den absolutte topkamp vil få selskab af ingen ringere end Laura Bechtolsheimer og den danske vallak Mistral Højris. Også den danske hest Cadillac startes i Hickstead under sin amerikanske rytter Catherine Haddad.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner