Inseminering
For år tilbage rejste hingsteholdere rundt i Danmark med deres avlshingste. De besøgte hopperne hjemme hos avlerne, og bedækningen foregik naturligt. I dag bruges der i ridehesteavlen næsten udelukkende inseminering, hvilket betyder, at hopperne og hingsten aldrig får hinanden at se.
Det betyder også, at hingsten kan deltage i konkurrencer, for på den måde at bevise overfor hoppeejerne, at de kan præstere noget i sport. En evne som de så forhåbentlig kan give videre til deres føl.
Hvis hingstene skal bedække hopperne naturligt, bliver det alt for anstrengende for hingsten, både at bedække hopper og at blive trænet med henblik på succes i konkurrencer.

Hvordan foregår det?
Når hingstene skal tappes, som det kaldes, når de afleverer en portion sæd, så gøres det ved at de springer på et fantom. Fantomet er en art polstret, tøndeformet buk, som hingsten springer op på, når den skal afgive sæd. Hvis den frisktrappede sæd med det samme insemineres i en hoppe på hingstestationen, kaldes sæden for "fersk sæd". Ofte bliver sæden sendt rundt i landet til hopper, som venter på andre hingstestationer, insemineringsstationer, hos dyrlæger eller hjemme hos avlerne privat. Sæden køles ned og kan leve i 1-2 dage i en transportkasse. Sæd, der sendes ud fra hingstestationen kalder man for "transportsæd". Tager transporten længere tid, skal sæden fryses. Frostsæd kan opbevares i flere år og kan så optøes, når der er behov for det. 

Mens du venter
Hoppen har godt af at få motion efter, at hun er ifolet (blevet gravid). Men man kan på mange hopper allerede kort tid efter, de er ifolet, mærke en forandring i hoppernes gålyst og arbejdsiver.
Efterhånden som maven vokser hos den drægtige hoppe, må man sætte mængden af motion ned. En hoppe øger ca. sin vægt med 150 kg. i forbindelse med drægtigheden, og det er en stor belastning for ben og ryg. Samtidig vil hoppens store mave også gøre det vanskeligt at få hende til at bære en sadel ordentligt. Flere hopper er også mere sarte, når de er ifolet, og nogle kan reagere voldsomt, når gjorden spændes.
4-8 uger inden folingen bør hoppen have ro og i stedet få sin motion ved selv at gå rundt på fold.

Op til folingen (fødslen) vokser hoppens yver. Det sker i de sidste 2-3 måneder før folingen, men især inden for den sidste måned. Et par dage før folingen dannes gullige vokspropper på yverspidserne. I nogle tilfælde dannes de op til en uge før, men de er altid et godt tegn på, at folingen snart sker.

Folingen:
1. Opblokningsperioden (hvor hoppen åbner sig) er oftest på fire til otte timer.
2. Når vandet går (ca. 15 liter), er fødslen i gang.
3. I løbet af få minutter kommer forbenene til syne. Når både hove og koder er ude, kommer mulen frem.
4. Føllet skal være ude på max. 20 minutter.
5. Lad føllet ligge bagved hoppen, så det kan få moderkagens blod, inden en af dem rejser sig.

Det lille føl
Føllet fødes med sparsomme energidepoter g er derfor dårligt hjulpet, hvis det skal bruge for meget energi på at rejse sig. Derfor er det vigtigt, at boksen har en solid og tør madras.
Føllet skal helst drikke råmælk hos hoppen inden for de første 3-4 timer. Er føllet for svagt, må det hjælpes til at patte. Ellers må man malke hoppen og give føllet råmælken i sutteflaske.

Forløber folingen ikke planmæssigt - eller er føllet efterfølgende foruroligende svagt, skal dyrlægen straks kontaktes.