Dobbelt så mange er ikke dobbelt så godt

13-04-2015 10:11

Pil Leighton Andersen

Avl

Selvom det er en stor glæde at få føl, er to føl ikke ensbetydende med dobbelt så godt. Tvillingedrægtighed er uønsket i avlen, da sandsynligheden for at få et succesfuldt resultat nærmest ikke er eksisterende. Forskere har undersøgt årsagen til tvillingedrægtighed, og hvordan det undgåes

Copyright Ridehesten.com

Flere ægløsninger er hovedårsagen til tvillingedrægtighed.

- Dobbelt ægløsning forekommer meget sjældent hos de fleste racer og flere ægløsninger, for det meste dobbelte ægløsninger, kan forekomme i mindst 25% af brunstperioder hos fuldblods- og varmblodsheste, siger Mina Davies Morel, ph.d., lektor i dyrereproduktion.

For nylig tog en gruppe forskere et nærmere kig på flere ægløsninger, og hvordan dyrlæger kan opdage sådanne ægløsninger og tvillingedrægtigheder tidligt.

Mange dobbelte ægløsninger er synkron, imidlertid kan asynkrone ægløsning forekomme hvor to ægløsninger sker med flere dages mellemrum. Fordi hingstesæd har lang levetid, kan det leve inden i hoppen i flere dage, er hoppen insemineret på tidspunktet for den første ægløsning, men en anden ægløsning opstår fem eller seks dage senere, og dette æg også befrugtes, kan to embryoner i forskellige aldre eksistere sammen.

Ved en rutinemæssig ultralydsundersøgelse, udført 14 til 16 dage efter den første ægløsning, er det muligt det andet foster vil blive overset, da embryoner normalt ikke kan ses på ultralyd før 11 dage efter ægløsning.

I et sådant tilfælde kan det andet embryo blive overset helt rutinemæssig ved ultralydsscanning 13 til 16 dage efter ægløsning. Den optimale tid til at fjerne det ene embryo er 16. dagen efter ægløsning. Efter 16. dagen kan de to embryoner potentielt fusionere, hvilket gør en vellykket fjernelse af det ene af de to føl usandsynlig, og resulterer i tab af begge embryoer.

Dyrlæger bør ikke blot undersøge hopper 13 til 16 dage efter ægløsning for at registrere embryoner, men også undersøge æggestokkene for at se om flere ægløsninger fandt sted.

Desuden bør dyrlægen foretage en anden drægtighedskontrol syv dage senere (ca. dag 20 efter ægløsning) for at lede efter et andet, yngre foster. På dette tidspunkt vil embryo stadig med succes kunne elimineres, hvis det er placeret i den modsatte æggeleder af det første embryo.

Kilde: The Horse

Læs mere om "tvillingedrægtighed" i magasinet Ridehestens majnummer 2013.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner