Anja Nielsen
Det kunne for så vidt også have været:
Din mor
Din far
Din kæreste
Din hest
Din kammerat
Et eller andet på selve stedet
Det er ligegyldigt.
Problemet er det samme.
Situationen kunne også have været en anden. Det kunne fx. have været på dit arbejde, hvor din kollega havde påvirket dig.
Skab selv historien og undskyldningen, som passer ind i din fortælling.
Det korte af det lange er, at du IKKE kan give noget eller nogen skylden for hvad DU gør – eller ikke gør.
Okay, okay, okay. Jeg ved det. Jeg ved godt hvor irriterende det kan være at blive irettesat!
MEN, sagen er den, at vi ikke kan give andre skylden for noget der er sket mod os. Vi har et ansvar. Vi skal passe på os selv og hvis der er noget eller nogen i vores liv, som ikke virker for os, så har vi følgende tre valgmuligheder:
Accepter det som det er, UDEN brok.
Søg at forbedre tingene. Kom med løsninger.
Forlad det du er i. Enten ved at gå væk, eller ved at stoppe med at diskutere osv.
Søg altid at tilpasse tingene, så de arbejder for dig. Hvis det er uundgåeligt, at du står i en situation som er presset, så kig på dine tre valgmuligheder.
Hvilken mulighed passer bedst til det du står i?
Et eksempel:
Jeg talte forleden med en af mine kunder. Hun var tidligere faldet af sin hest og er en lille smule bange for den nu. Hver gang den nu bliver lidt vild, bliver hun mindet om det der skete og fryser.
Her talte vi også om de tre valgmuligheder.
Uheldet er sket, det er sådan det er. Nu fokuserer vi på nuet.
Hvad kan vi gøre, for at søge at undgå, at noget lignende ikke sker igen.
Køb en anden hest
Nuvel, jeg ved det er meget forenklet, det her. I en strategisession taler vi også blandt andet om selve styrtet og hvordan hun kan arbejde med de tilbagevendende tanker. Vi taler også om værktøjer til at vælge en tilstand, der kan bringe hende i den bedst mulige mentale form, til at kunne håndtere noget lignende. Vi taler om mange forskellige metoder og scenarier.
Men pointen er, at vi skal tage ansvar for det vi lever i og med. Så snart vi begynder at tale om, at noget er uundgåeligt, ikke til at komme udenom, andres skyld, osv., så vælger vi offervejen. Så tager vi ikke ansvar. Det er så nemt at springe på offertoget, fordi vi så ikke behøver at træffe en beslutning. Måske tager nogen beslutningen for os, og så kan vi blive trøstet og bekræftet i, at det er synd for os.
Det samme gælder for den indledende historie, som handlede om den dumme veninde der var skyld i et dårligt resultat.
DET ER DIT ANSVAR AT BANE VEJEN FOR DIG SELV, hvad enten du vil det eller ej.
Så snart du finder ud af, at jo mindre forventninger du har til omverden, jo mere stille bliver der på første sal. Når du ser hvad det kan gøre for dig og din hjerne (dine tanker), at du ikke har forventninger til andre end dig selv, så bliver ALT nemmere.
Kig på dig selv og accepter at du er som du er. Måske er du hende eller ham, der lige nu peger for meget på andre. Måske forventer du lige rigeligt meget af omverdenen. Men, sådan er du også. Du skal bare lige acceptere det først. Du kan ikke ændre det før.
Du bruger for meget energi på at spekulere over hvad andre gør og ikke gør. Den energi kan du bruge på dig selv.
Du fatter slet ikke hvor meget energi du får, når du slipper dine forventninger til alt andet end dig selv.
Når du gør det, kan ingen røre dig, for du har ingen forventninger.
Er det let? NEJ.
Kan det lade sig gøre? JA.
Men, som alt andet, så handler det om lyst, disciplin og kontinuerlighed. – også kaldet beslut dig og træn, træn, træn.
Forventninger til andre ting og mennesker, er noget af det vi taler mest om i forløb os mig. Det er så enormt vigtigt at får styr på netop dét, fordi det frigiver så meget frihed og energi, når vi slipper forventningerne til alt andet end os selv.
Hop med på båden og træn sammen med alle de andre der allerede er i gang!
Where focus goes, energy flows.
Kh Anja