Thomas Bach Jensen
Det gælder både de individuelle ranglister for heste i dressur, springning og military samt ranglisterne for avlsforbund, at de seneste og mest aktuelle lister er online på WBFSH's hjemmeside. Individuelt er det KWPN-hestene Jerich Parzival og Taloubet Z, der fører i hhv. dressur og springning. Den hollandske stambog KWPN fører også i begge disse dicipliner, mens Irish Sport Horse fører i military. Placeringerne i dressur for avlsforbund ligger meget tæt efter den overlegne fører KWPN. Dansk Varmblod indtager lige nu fjerdepladsen men kan nok forventes at avancere længere henne på stævneåret, når Mistral Højris har været til flere stævner.