De holdt hele vejen i Sundeved

28-02-2016 18:10

I ECCO Cup kvalifikationen ved landsstævnet i Sundeved Rideklub holdt lørdagens indledende vindere hele vejen, selv om der i dag var tæt opløb hos ungrytterne

Sundeved Rideklubs B-stævne har i denne weekend budt på årets første kvalifikation i ECCO Cuppen for junior-, ung- og U25-ryttere. De samlede vindere af første kvalifikation i de tre kategorier, blev de samme som igår: Camilla Søndberg Thomasberg Andersen, Marie Skov Olesen og Kristina Rasmussen, selv om der var en ny vinder af ungrytterklassen i dag.

Igen i dag gik sejren i ECCO Cup juniorklassen til Camilla Søndberg Thomasberg Andersen og Rafaella K e. Skovens Rafael/ Blue Hors Hertug (opdr. Lisbeth og Kristen Krog) med hele 76,833%%, hvilket sikrede Camilla den samlede sejr med 149,536% foran Sandr Aagaard Hyrm og Cash e. Cassini II/ Lesotho med 144,965%.

Hos ungrytterne måtte gårsdagens vinder Marie Skov Olesen og Brizard e. Blue Hors Romanov/ Dunhill H (opdr. Ulla og Kurt Olesen) se sig slået med 0,041% Michala Mejlgaard Jensen og Uno e. Olivi/ Nooitgedact, da begge ryttere i dag red til over 75%. Sammenlagt vandt Marie Skov Olesen med 148,531% foran Michala Mejlgaard Jensen med 147,607%.

Grand Prix-debutanten Kristina Rasmussen med Dupran e. Blue Hors Sopran/ Dunhill H (opdr. Bjarne,Pedersen) sejren igen i dag, og vandt sammenlagt suverænt med 138,844% foran Nicoline Graff og Sandagergårds Lorentino e. Lorentin/Arizona Alfarvad (Louise Marie Nissen) med 129,313%.

Lone Bang Larsen og Bakkelys's Onandt e. Onassis/ Michellino (opdr. Preben Hald) vandt i dag Intermediaire I med 71,316% foran Michael Grønne Christensen og Holballes Deeba e. De Noir/ Resident (opdr. Bianca og Carsten Jefsen), mens Rie Møller Jensen satte sig på sejren i Grand Prix med Toftekærs Diva e. Blue Hors Don Schufro/ Fero (opdr. Rie Møller og Lars Frank Jensen). Dagens sidste klasse MB2 blev vundet af Maria Falkner Hansen på Emperadora e. Sir Donnerhall I/ Feiner Stern med 72,303%.

Se stævnets resultater HER.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen