Svensk OL overraskelse i dressur?

09-07-2016 20:29

Britt Carlsen

OL

Det svenske landshold til OL i dressur i Rio er nu fuldtallig, og der gemmer sig en lille overraskelse på det svenske hold

Allerede i ugerne forud for Falsterbo Horse Show meddelte det svenske rideforbund, at Tinne Vilhelmson Silfven og Patrik Kittel var udtaget til det svenske OL landshold i dressur. Først i dag, efter svenskernes sejr i FEI Nations Cup kom der navne på de to ryttere, som gør holdet fuldtallig. Bo Jenå og Sveriges Olympiska Kommitté præsentereede her til aften to OL debutanter Therese Nilshagen og Juliette Ramel. 

Therese Nilshagen er et næsten ubeskrevet blad, idet den 33 årige rytter har boet og arbejdet i Tyskland de sidste 13 år i Lönningen, hvor hun arbejder på en hingstestation. Hun rider stedets ni hingste og et antal heste i uddannelse. Hun trænes af den tidligere tyske landstræner Klaus Bslkenhol en gang ugentligt. Hendes OL hest er avlshingsten Dante Weltino, som vi herhjemme stiftede bekendtskab med ved Odense Horse Festival, og det er hingstens første Grand Prix sæson.

- Det har gået vældigt stærkt, men jeg har ikke stresset ham frem. Han er så intelligent, og lærer så hurtig, fortæller hun.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner