Signe Bertelsen
I torsdagens klasse tog danskerne tre af de otte placeringer. Maria Barnewitz Schou vandt klassen på Flying Ronaldo, Emmalou Falck Gubi Olsen blev nummer tre på Matador og Sofie Rask Thomsen blev nummer seks på Nørlunds Pokemon.
Fredag var det tid for endnu en CSIP-klasse, denne gang en speedklasse. Igen var Danmark godt repræsenteret med fire placerede. Alexander Godsk vandt klassen på Davinci, mens Mathilde Aborg på Dunlewey Roller blev nummer tre, Sofie Rask Thomsen på Nørlunds Pokemon blev nummer fem og Emmalou Falck Gubi Olsen blev nummer otte på Matador.
I lørdagens trøstfinale var det danskere, der tog sig af tre ud af fire placeringer. Alexander Godsk vandt igen på Davinci, mens Cecilie Kjær på Bassy blev nummer tre og Emilie Heering på Denver red sig ind på den fjerde og sidste placering.
Lørdagens Grand Prix
Lørdagens allersidste klasse var en Grand Prix. Denne klasse gik i en metode B1, hvor alle starter med at ride en hovedrunde, og alle ligeplacerede derefter rider omspringning.
Efter hovedrunden stod det klart, at ni ryttere med nul fejl skulle kæmpe om de seks placeringer i en omspringning på tid. Seks af disse ryttere var danskere: Maria Barnewitz Schou, Hanna-Sofie Dahle, Sofie Rask-Thomsen, Emmalou Falck Gubi Olsen, Caroline Nørgaard Winther og Anna Sofie Tørnæs.
Efter Sofie Rask Thomsen red sig til ærgerlige otte fejl, nåede Emmalou Falck Gubi Olsen i mål uden fejl. Svenske Julia Hallberg fik tolv fejl, og schweiziske Joanna Szabo måtte udgå. Anna Sofie Tørnæs red en pæn runde med fire fejl ligesom belgiske Alexander Housen.
Hanna Sofie Dahle var formåede at ride klassens anden dobbelte nul-runde, dog i en tid, der var knap et sekund langsommere end Emmalou Falck Gubi Olsens. Caroline Nørgaard Olsen fik ærgerlige fire fejl, og så var der altså en enkelt rytter tilbage og kun to ryttere med en dobbelt nulrunde.
Sidste rytter på banen var Maria Barnewitz Schou. I et frisk tempo red hun en flot og fejlfri runde, men den kunne ikke slå tiderne for hverken Emmalou Falck Gubi Olsen på Matador eller Hanna-Sofie Dahle på Toftegårdens Indi-Go, der blev henholdsvis vinder af klassen og nummer to. Maria Barnewitz-Schou på Flying Ronaldo blev nummer tre, Caroline Nørgaard Winther på De La Marcos Oliver blev nummer fem og Anna Sofie Tørnæs Strattonstown Nearly Gone blev nummer seks.
Se resultater fra klasserne HER.